Klientinformation
Lovpligtige oplysninger samt orientering om hvidvask
Ifølge gældende regler skal et advokatfirma give forskellige oplysninger om advokatvirksomheden til sine kunder og andre samarbejdsparter mv. Disse oplysninger findes på denne side samt i vores forretningsbetingelser.
Retlig form og beskikkelse
THOMSEN-FONAGER Advokatfirma I/S, CVR-nr. 39 38 70 34 ("TF"), er et interessentskab.
Samtlige advokater i TF er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og udgør en del af Advokatsamfundet.
Forsikrings- og garantiselskab
TF har tegnet forsikring for professionelt ansvar samt lovpligtig garantiordning i CNA Insurance Company (Europe), S.A.Hammerensgade 6, 11267 København K, Danmark , CVR-nr. 40015604, policenr: DKFL10344965.
Alle advokater hos TF er omfattet af ansvarsforsikringen og garantiordningen. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af TF, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
Hvidvask mv.
TF er - i lighed med alle andre danske advokatvirksomheder samt en række andre typer virksomheder - underlagt reglerne i Hvidvaskloven. Hvidvasklovens officielle titel er Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Hvidvasklovens formål er at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.
Advokater og advokatvirksomheder er efter Hvidvaskloven bl.a. forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om deres klienters identitet. Dette indebærer, at vores klienter kan blive anmodet om at udlevere persondokumentation, normalt i form af kopi af pas eller kørekort, samt adresseoplysninger, når vi opretter og behandler sager for dem.